logo of wordpress 20 year jubilee

WordPress bliver 20 år

Meget sker i løbet af 20 år, og når man snakker teknologi er det nærmest en evighed. Måske du end ikke er gammel nok til at huske hvordan verden så ud i 2003? Udbredelsen af internettet til masserne var kun få år gammelt på dette tidspunkt.

Hvordan så verdenen ud i 2003?

  • Google var under 5 år gammelt
  • Facebook fandtes ikke (kan du forestille dig det?)
  • Den førende søgemaskine var Yahoo! Husker du den? (som dog blev overhalet af Google samme år)
  • Microsoft var den altdominerende spiller på markedet
  • Apple var i begyndelsen af deres genfødsel, og havde lanceret deres digitale musikafspiller iPod’en

Det var i sandhed en anden verden. Teknologien former så meget af den verden vi befinder os i. Netop nu, er der meget debat om kunstig intelligens (AI) og hvordan vi skal forholde os til dette. Hvordan ser verden mon ud om 20 år? Det er nærmest umuligt at forestille sig.

Hvad er WordPress?

WordPress er et open-source CMS (Content Management System). En platform der gør det nemt at bygge og administrere en hjemmeside. Brugt af både professionelle og private, til at udgive og eje indhold på nettet. Mere end 43% af alle hjemmesider benytter i dag WordPress som CMS.

WordPress 20 years letters

WordPress i 20 år – Fra blogs til blocks

Den oprindelige ide var at skabe en platform, hvor det skulle være nemt at skrive og udgive indhold på egen blog. Matt Mullenweg, en ung highschool elev og den ca. 20 år ældre og erfarne udvikler Mike Little, der begge var brugere af platformen b2/cafelog. Udviklingen af platformen var desværre gået i stå og blev ikke opdateret. De vælger derfor i 2003 at videreføre platformen under et nyt navn – WordPress. En videreførsel (software fork) er mulig når der er tale om open source, hvor kildekoden er tilgængelig.

Gennem årene har WordPress oplevet en kontinuerlig og stabil organisk vækst. Det skyldes blandt andet en god grundlæggende systemarkitektur. Mulighed for at tilpasse layout via temaer (themes), og selv at bygge udvidelsesmoduler ovenpå WordPress via plugins. Et stort fællesskab af frivillige og mange dygtige og dedikerede udviklere, har været motoren der har drevet udviklingen af WordPress, og sikret at platformen løbende er blevet bedre og attraktiv for brugere. Funktionaliteten er løbende blevet udvidet til et mere alsidigt CMS system, der også kan præsentere og håndtere dynamisk indhold.

En software platform med en lang historie, er født med nogle valg omkring programmeringssprog og arkitektur ved begyndelsen af projektet. WordPress er udviklet i open-source programmeringssproget PHP, der er velegnet til webudvikling. PHP lever i bedste velgående i 2023. De senere år har dog set et markant i webudvikling hen imod Javascript, der er blevet altdominerende. Dette fik i 2017 Matt Mullenweg til at proklamere at det var tid for WordPress fællesskabet at lære ”Javascript deeply”.

wordpress gutenberg logo
WordPress Gutenberg Logo

Med introduktionen af WordPress version 5 i 2018, skete det måske største paradigmeskifte nogensinde for WordPress. Et selvstændigt projekt kaldet Gutenberg, var blevet udviklet i årene op til. Dette projekt blevet indlemmet (merged) med WordPress. Gutenberg introducerede en helt ny editor, kodet fuldstændig fra bunden i Javascript. En fundamental ny måde at bygge hjemmesider på i WordPress. Idéen er at bygge en side med forskellige blocks (tænk på legoklodser). Der har været mange meninger og en del modstand imod Gutenberg editoren, og der har bestemt også været en del bump på vejen, og det er der til dels stadig. Man kan nok med en vis ret sige at processen har været lidt forceret og ikke altid i slutbrugerens interesse.

Tilstanden i dag er, ligesom ved ethvert tidspunkt i WordPress historien, bedre end i går. Mere end 43% af alle hjemmesider benytter i dag WordPress. Konkurrenter som Wix bruger årligt millioner af kroner på at markedsføre en kommerciel platform, alt i mens WordPress med 0 kr i budget, fortsætter med at dominere. Hvordan kan det lade sig gøre? Den oplagte forklaring er fundamentet som open-source. I ethvert lukket system er der begrænsede ressourcer, i et åbent og tilgængeligt system er der uanede ressourcer og inputs. Som bruger er det desuden en stor fordel at enhver frit kan tilpasse systemet alt efter behov. Ud fra et etisk perspektiv er det også gavnligt, at enhver har ejerskab og kontrol over sit eget system.

Den ubestridte leder af WordPress har siden starten været Matt Mullenweg. Dengang, en 19-årig highschool elev fra Houston, Texas. I dag er han stadig ligeså engageret, idealistisk og visionær. På mange måder en mand der har dedikeret sit liv til hvad der er missionen for WordPress – At demokratisere retten til at udgive indhold (democratize publishing).

Læs mere om WordPress’ værdier her https://wordpress.org/about/

Bruger du selv WordPress eller ønsker at vide mere? Hos Wzrd holder vi en fejring på kontoret. Kom forbi fredag d. 26/5-2023 kl 15-18 og vær med. Alle er velkomne. Detaljer findes her WordPress event 20 år

#WP20 #WPDK

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *